Salgs- og leveringsbetingelser

vedr.

Vestbjerg Smede- & Maskinværksted ApS

1. AFTALEGRUNDLAG

1.1 Med mindre andet er skrifteligt aftalt mellem parterne, sker alle leverancer på grundlag af nedenstående leveringsbetingelser.

 

2. TILBUD OG ORDREAFGIVELSE

2.1 Tilbud afgivet af Vestbjerg Smede- & Maskinværksted ApS er åbne for accept i 30 dage fra den i tilbudet anførte dato.

2.2 Ved bestilling efter frisens udløb forbeholder Vestbjerg Smede- & Maskinværksted ApS sig ret til at hæve eller ændre tilbudet, dog således at meddelelse herom skal gives snarest , når bestillingen er fremkommet.

2.3 Der er indgået en bindende aftale mellem parterne, når køberen inden udløbet af acceptfristen accepterer Vestbjerg Smede-  Maskinværksted ApS´ tilbud. Vestbjerg Smede- & Maskinværksted ApS udsender ordrebekræftelse vedrørende de indgåede salgsaftaler. Stemmer Vestbjerg Smede- & Maskinværksted ApS´ ordrebekræftelse ikke overens med bestillingen, skal køber straks reklamere. I modsat fald vil køberen være bundet af ordrebekræftelsens indhold.

2.4 Mundtlige aftaleændringer i specifikationen af det beordrede skal bekræftes skrifteligt af Vestbjerg Smede- & Maskinværksted ApS for at have gyldighed.  

 

3. TEGNINGER

3.1Tegninger, forslag og beskrivelser er Vestbjerg Smede- & Maskinværksted ApS´ ejendom og må ikke uden Vestbjerg Smede- & Maskinværksted ApS´ tilladelse kopieres, forelægges konkurrerende firmaer eller bringes til udførelse.

3.2 Teknisk data angivet i Vestbjerg Smede- & maskinværksted ApS´ kataloger  og andre tryksager om vægt, dimensioner, kapacitet, ydeevne og andre tekniske data er omtrentlige og kun bindende i det omfang, aftalen udtrykkelig henviser til dem. Vestbjerg Smede- & maskinværksted er berettiget til at foretage ændring i tegning, illustrationer konstruktioner som Vestbjerg Smede- & Maskinværksted ApS måtte finde nødvendige. Sådanne ændringer giver kun køber ret til at hæve købet, såfremt han kan bevise, at en bestemt konstruktion, udførelse m.v. var en forudsætning for købet. Foretagne ændringer og heraf foranlediget hævning af købet berettiger ikke køber til nogen skadeserstatning.

3.3 Angivne priser og øvrige oplysninger m.v. anses altid for vejledende. De i tilbuddet aftalte priser er ekskl. Emballage og ekskl. Moms samt eventuelle statsafgifter.

3.4 Såfremt der inden levering indtræder forhøjede offentlige afgifter eller svinende valutakurser, forhøjes prisen tilsvarende.

  

4. LEVERING

4.1 Aftalte leveringsklausuler fortolkes i henhold til de ved aftalens indgåelse gældende incoterms.

4.2 Er der ikke indtruffet nogen særlig aftale om en sådan leveringsklausul, anses levering for ske ”ex works”. Heraf følger, at køber bære alle omkostninger ved Leveringen, herunder fragten, samt rikoen for tab eller beskadigelse af varen under transporten. Det påhviler derfor køber at tegne forsikring herfor.

4.3 Er der aftalt successiv levering, skal hver leverance betragtes  som en selvstændig leverance. Køberen har således ikke ret til ved mangler ved en delleverance at hæve aftalen, for så vidt angår de øvrige leverancer.

4.4 Køber accepterer, med mindre andet er udtrykkeligt aftalt at Vestbjerg Smede- & Maskinværksted ApS´ leverance kan afvige med ±10% i forhold til det antal komponenter Vestbjerg Smede- & maskinværksted har forpligtiget sig til at levere. Købesummen reguleres i henhold til afvigelsen.

4.5 Emballage betales af køber og tages ikke retur. Under Hensyntagen til forsendelsesmåden bestemmer Vestbjerg Smede- & Maskinværksted ApS emballagens art.

4.6 I forbindelse med leverancer, herunder underleverancer, hvor leverancespecifikationen er udarbejdet af  køber og dennes rådgivere, er Vestbjerg Smede- & Maskinværksted ApS kun ansvarlig i for opfyldelsen i de i denne stillede krav. Mangler der skyldes fejlagtige eller mangelfulde specifikationer med dertilhørende tegninger, beskrivelser, modeller, konstruktioner, bearbejdningsforskrifter m.v., er Vestbjerg Smede- & Maskinværksted ApS uvedkommende. Vestbjerg Smede- & Maskinværksted ApS er dog  pligtig til straks at tage det fulde ansvar for funktion og konstruktion, men Vestbjerg Smede- & Maskinværksted ApS påtager sig ingen garanti for virkningsgrad, anvendelsesformål, levetid eller holdbarhed, med mindre dette er særskilt aftalt.

  

5. BETALINGSBETINGELSER

5.1 Med mindre andet er aftalt, er betalingsbetingelserne netto kontant 8 dage efter fakturadatoen.

5.2 Erlægger køber ikke betalingen rettidigt, er Vestbjerg Smede- & Maskinværksted ApS berettiget til at kræve et rentetillæg på 2%  pr. løbende måned.

  

6. EJENDOMSFORBEOLD

6.1 Leverance forbliver Vestbjerg Smede- & Maskinværksted ApS´

ejendom, indtil betalingen er fuldt ud erlagt.

  

7 UDFALDSPRØVER

7.1 Har køber inden levering modtaget en udfaldsprøve af det Produkt som køberen senere skal have leveret, og godkender køber denne udfaldsprøve uden forbehold er køber afskåret fra når leveringen finder sted at reklamere over mangler ved leverancen, såfremt leverancen har samme standard som den godkendte udfaldsprøve. Såfremt specielle modeller, forme eller andre værktøjer er nødvendige for tilvirkning af de bestilte varer, betaler køber omkostningerne ved tilvirkningn heraf. Såfremt intet andet er aftalt melle parterne tilhører sådanne modeller, forme og andre værktøjer Vestbjerg Smede- & Maskinværksted ApS.

  

8.PATENT, MØNSTERBESKYTTELSE, OPHAVSRET M.V.

8.1 Såfremt køber til Vestbjerg Smede- & maskinværksted ApS udleverer tegninger, modeller eller andre forbilleder til brug for Vestbjerg Smede- & Maskinværksted ApS´ fremstilling af det af køber bestilte produkt, påtager køber sig ethvert ansvar for krænkelse af tredjemands rettigheder på grund af patent, mønsterbeskyttelse, ophavsret o.lign. Køber er forpligtiget til at godtgøre Vestbjerg Smede- & Maskinværksted ApS alle omkostninger og skader, som måtte blive påført Vestbjerg Smede- & Maskinværksted ApS i denne forbindelse ed krav fra tredjemand og i anledning af tvister herom, ligesom køber er pligtig til at lade sig medinddrage under eventuelle søgsmål anlagt af tredjemand.

  

9.MANGLER

9.1 Såfremt der er mangler ved leverancen, kan køber inden 30 dage efter leveringen kræve udbedring eller omlevering efter Vestbjerg Smede- & Maskinværksted ApS´ valg. Køber kan kun hæve aftalen, såfremt Vestbjerg Smede- & Maskinværksted ApS ikke udbedrer/omleverer inden for en rimelig frist. Kun i såfald kan køber kræve erstatning fra Vestbjerg Smede- & Maskinværksted ApS. Vestbjerg Smede- & Maskinværksted ApS er dog ikke ansvarlig for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab.

  

10. PRODUKTANSVAR

10.1 Vestbjerg Smede- & Maskinværksted ApS er kun ansvarlig for personskade, hvis det beses, at skaden skyldes fejl eller forsømmelse begået af Vestbjerg Smede- & Maskinværksted ApS, eller andre som Vestbjerg Smede- & Maskinværksted ApS har ansvaret for. Vestbjerg Smede- & Maskinværksted ApS er ikke ansvarlig for skade på fast ejendom eller løsøre som indtræder, medens materialet er i købers besiddelse. Vestbjerg Smede- & Maskinværksted ApS er heller ikke ansvarlig for skade på produkter, hvori disse indgår. I øvrig er Vestbjerg Smede- & Maskinværksted ApS ansvarlig for skade på fast ejendom og løsøre på samme betingelser som for personskade.

10.2 Vestbjerg Smede- & Maskinværksted ApS  er ikke ansvarlig for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab.

10.3 I den udstrækning Vestbjerg Smede- & Maskinværksted ApS bliver pålagt produktansvar over for tredjemand, er køber forpligtiget til at holde Vestbjerg Smede- & Maskinværksted ApS skadesløs i samme omfang som Vestbjerg Smede- & Maskinværksted ApS´ ansvar er begrænset til efter de to foregående stykker.

10.4 Disse begrænsninger af Vestbjerg Smede- & Maskinværksted ApS´ ansvar gælder ikke hvis Vestbjerg Smede- & Maskinværksted ApS har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed.

10.5 Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatningsansvar i henhold til dette punkt, skal den pågældende part straks underrette den anden herom.

10.6 Vestbjerg Smede- & Maskinværksted ApS og køber er gensidigt forpligtet til at lade sig sagsøge ved den domstol eller voldgiftsret, som behandler erstatningskrav, der er rejst med én af dem på grundlag af en skade, som påstås forårsaget at materialet.

  

11 LOVVALG

11.1 Alle tvistigheder mellem parterne, der opstår i tilknytning til aftalen, herunder nærværende ”Salgs- og leveringsbetingelser”, anlægges ved Vestbjerg Smede- & Maskinværksted ApS´ værneting og afgøres i henhold til Dansk ret.

11.2 I det omfang, Vestbjerg Smede- & Maskinværksted ApS sagsøges i anledning af produktansvar jf. punkt 10, er køber dog forpligtet til at lade sig medinddrage i en sådan sag ved den ret, hvor Vestbjerg Smede- & Maskinværksted ApS er sagsøgt.


      Til forsiden